Familierejser

Familierejser til Sulseter

Skiture i smukke omgivelser. Aktiviteter for både børn og voksne.

Vinterferie på Sulseter er en oplevelse for hele familien.

 

I uge 7 og påsken* (familieugerne) er der ikke lejrskole på Sulseter.

Derfor er der plads til, at du og din familie kan tage på skiferie og få en unik skioplevelse.

 

Vi tilbyder 7 dage på ski - 4 dage på langrend og 3 dage på alpin, samt en række fantastiske aktiviteter på ski for gæsterne.

Du får et ophold med fuld pension, hvor du til måltiderne bare skal møde op i cafeteriet, så står maden på bordet (frokosten består af en madpakke, som du selv smører ved morgenmaden).

 

Eksempler på aktiviteter i familieugerne:

  • Skiture på fjeldet
  • Skiskole og skiture med turleder
  • Heldagsture på alpin/snowboard til Gålå og Kvitfjell (tilvalg)
  • Sauna er hver eftermiddag
  • Snehulegravning m.m.

Fjeldstue eller hytte?

 

I familieugerne har man valget mellem enten at bo på et værelse på fjeldstuen eller i en af fjeldstuens 5 familiehytter, som ligger foran hovedhuset.

Større familie eller gruppe?

 

Grupper på over 10 personer kan leje Sulseters Storhytte, som har plads til ca. 24 personer fordelt på 9 soverum.

 

Storhytten indeholder desuden en stor opholdsstue med brændeovn, køkken med spiseafdeling samt 4 badeværelser og toiletter.

Med sin centrale beliggenhed nær Vinstra i Gudbrandsdalen er Sulseter Fjeldstue et let tilgængeligt rejsemål.

 

Vi arrangerer rejser med fly og bus fra København samt ophold på “kør-selv” basis.

 

Afstand fra København: 840 km. – Ca. 11 timers køretid

Afstand fra Oslo: 275 km. – Ca. 3,5 timers køretid

 

Bemærk: Der er NOK 90,- i bomafgift på fjeldvejen til Sulseter

*skiferie i påsken afhænger af, hvornår den falder. Ring eller skriv for nærmere info.